Barselsvikar med mulighed for fastansættelse
Vi søger en barselsvikar til ansættelse fra d. 1. marts (eller evt. fra d. 16. februar, efter vinterferien) og til og med udgangen af dette skoleår, med mulighed for fastansættelse derefter.
Kan du lide at arbejde med unge mennesker? Har du lyst til at arbejde med unge ordblinde? Som lærer på Efterskolen Solbakken bliver du en del af et team og en skole, hvor relationer, fællesskab og faglighed går hånd i hånd.
Vi er en lille efterskole tæt på Skælskør, som har plads til 72 unge med læse-og skrivevanskeligheder. I dansk og matematik underviser lærerne to-og-to, mens man underviser alene i engelsk. Vi har i øjeblikket to 9. klasser og to 10. klasser med cirka 15 elever på hvert hold.
Stillingen indebærer
- Undervisning i dansk og engelsk
- Evt. valgfag - vi er er spændte på hvad du kan byde ind med
- Evt. deltagelse i dramaundervisning og dramaugen
- Aften- og weekendtilsyn
- kontaktlærerfunktion
Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærerens Centralorganisation.
Ansøgning: Send ansøgning og CV i en samlet PDF-fil til: forstander@efterskolensolbakken.dk senest d. 9. januar 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.