Man kan sagtens søge optagelse på skolen, selvom der ikke er orden i alle papirer eller tests. Du kan søge, hvis du mener, at dit barn har brug for undervisning på en ordblindeefterskole. Vi vurderer derefter, om dit barn passer ind i vores målgruppe for unge med læsevanskeligheder og skrivevanskeligheder.
Du skal sende den første side af ansøgningsskemaet til os. Den næste side skal underskrives og sendes til dit barns nuværende skole. Medsend gerne relevant og nyere dokumentation for dit barns skolegang samt en ordblindetest. Du kan finde ansøgningsskemaet ved at under "Velkommen".
Afgangsprøver for unge med skrive- og læsevanskeligheder
Det kræver mindst 02 i dansk og matematik for at komme ind på de tekniske ungdomsuddannelser. Derfor tilbyder vi afgangsprøver til 10. og 11. klasse i disse fag for at imødekomme skrivevanskeligheder og læsevanskeligheder.
Undervisningen vil være prøveforberedende efter folkeskolens 10. klasse, men vil stadig foregå på små hold og med to lærere tilknyttet hvert fag. Dertil kommer specialundervisning i forhold til læsevanskeligheder og skrivevanskeligheder.
Derudover går eleverne op til to terminsprøver, så de kan føle sig trygge ved situationen, når det bliver alvor.
De øvrige elever i dansk og matematik
De øvrige elever bliver inddelt på tre hold, hvor de undervises på fagligt niveau, herunder i forhold til deres læsevanskeligheder og skrivevanskeligheder. De bliver med andre ord ikke placeret i forhold til alder eller forventet klassetrin. Disse hold er også små,
typisk 12-15 elever, og der er ligeledes to lærere tilknyttet.
En 10. klasseelev kan have så store læsevanskeligheder og skrivevanskeligheder, at eleven er så faglig svag, at det ikke giver mening at give prøveforberedende undervisning i en af skolens to 10. klasser. Eleven kan derfor flyttes til et af skolens øvrige hold, men dette sker kun med accept af forældre og elev samt efter en samtale, fordi det kan få store konsekvenser i forhold til en ungdomsuddannelse.
Du kan kontakte os på 58 14 11 52 eller på forstander@efterskolensolbakken.dk.