Regler på Efterskolen Solbakken
Der er nogle få regler, som alle elever skal overholde for at vi kan få en fornuftig hverdag til at hænge sammen på vores skole.
Reglerne for rygning, alkohol, stoffer og energidrikke gælder på skolens område, på vej til og fra skolen samt ture til f.eks. Skælskør.
- Rygning (det gælder alle former for rygning: f.eks. cigaretter, puffbar/vaper.
Det er ikke tilladt at tage snus.
- Alkohol
Det er ikke tilladt at indtage eller opbevare alkohol på skolen.
- Stoffer
Alle former for stoffer er naturligvis forbudte på skolen.
- Energidrikke
Det er ikke tilladt at drikke eller opbevare energidrikke på skolen.
- Natterend
Det er ikke tilladt for skolens elever at forlade deres hus efter kl. 21.30 - med mindre man har brug for at kontakte en voksen, f.eks. sovevagten.
Ture til Skælskør
Eleverne har mulighed for at tage på indkøb i Skælskør to gange om ugen. Det kan enten ske på cykel eller med bussen. Vi blander os normalt ikke i hvor meget slik, chips og sodavand eleverne indtager, når de er i deres huse. Men alt den slags kan kun spises og drikkes i husene. I skolebygningen og hallen og må eleverne medbringe drikkedunk med vand.
Spisning væk fra skolen
Eleverne kan lave aftaler med aftenlæreren om at de spiser inde i Skælskør et par gange i løbet af året.
Knallerter og efterskole
Hvis forældrene synes det er en god ide, må elever gerne køre frem og tilbage til skolen på deres knallert. Men de må ikke køre på den i løbet af ugen - og de må ikke låne den ud til andre. Knallerten skal i øvrigt være lovlig, hvis den skal opbevares på skolen i løbet af ugen.