"Pinlige forældre"

Det kan være svært at slippe børnene, når de skal på efterskole. Her er et par historier fra det virkelige liv. Udtrykket "pinlige forældre" skal selvfølgelig forstås med et glimt i øjet. En af de nedenstående historier er fra Solbakken, mens de andre er hentet fra andre efterskoler. Men de er alle sande!

Mor og far som sovevagter

En dreng har rigtig meget hjemve. Han ringer hver aften og tigger forældrene om at komme hjem. Forældrene er opsatte på, at han skal blive som elev på skolen. Og de beslutter sig for en noget anderledes tilgang til problemet: den første aften lister far sig ind på skolens område efter sengetid, med soveposen under armen. Han sover på gulvet mellem sengene på sønnikes værelse. Anden aften er det mors tur. Denne gange reagerer drengens værelseskammerater; de synes vist det er noget grænseoverskridende at skulle sove sammen med en mor på den måde!

Mor på natterend

På en efterskole går nattevagten en runde for at tjekke, at der nu også er ro alle steder. På runden ser nattevagten det hun troede var en elev på vej ud af et vindue med numsen først. Det viste sig dog at være en mor, der havde været inde på sin datters værelser for at trøste hende. Mor var tilsyneladende også kravlet ind af vinduet, da hun ankom.

Mor vasker gulv

En mor synes vist, at det var meget at forlange af hendes søn, at han ligefrem skulle vaske gulv på sit værelse. Ihvertfald besluttede hun at udføre servicen for sin søn, så hver fredag når hun hentede ham hjem til weekend, svingede hun lige gulvskrubben.

Kom med pizza

En mor til en elev på efterskole var bekymret for, om hendes søn nu fik nok at spise på efterskole. Især bekymrede det hende, at skolen havde en ugentlig fiskedag. Da sønnike på ingen måde kunne lide fisk, trådte hun derfor hjælpende til. Hun tog således bilen og kørte de 30 km til efterskolen og købte på vejen pizza, som hun afleverede til sønnen.

Tidlig entreprenørskab

En efterskole opdagede et stykke inde i året, at en forældre troligt bar kassevis af slik, sodavand og chips fra bilen til værelset, når han bragte sit barn til efterskolen hver søndag. Det viste sig, at eleven havde indrettet en lille købmandsforretning i sit skab; her kunne skolens øvrige elever købe de lækre varer til en pris, der gav en god fortjeneste til den pågældende elev.

Send os en mail

Hos Efterskolen Solbakken har vi altid tid til at tale med dig. Ønsker du at høre mere om vores produkter, eller har du yderligere spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Du er velkommen til ringe til os på telefon 58 14 11 52. Du kan også sende os en e-mail til forstander@efterskolensolbakken.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurderet 4,5 ud af 5 baseret på 150 bedømmelser.​

Vi besvarer henvendelser inden for 48 timer.​​

Felter markeret med * skal udfyldes.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Firmainformation

Efterskolen Solbakken

CVR-nummer: 49015011

Ærtebjergvej 75, 4230 Skælskør

Klik her for rutevejledning

Du er altid velkommen til at kontakte os for mere information om Efterskolen Solbakken.