Vores to 9. klassehold bliver undervist på hold med 12-14 elever på hvert hold. Der er to lærere tilknyttet hvert hold i dansk og matematik, men også i flere af de øvrige obligatoriske fag.
Eleverne går til afgangseksamen og undervises prøveforberedende i følgende fag:
Dansk, matematik, engelsk (mundtligt), tysk (hvis de ikke er fritaget), naturfag samt samfundsfag.
Skolen er fritaget for prøveforberedende undervisning i fagene historie og kristendomskundskab. Begge fag dækkes i andre sammenhænge, bl.a. de to ugentlige samlinger.
Derudover undervises 9. klasse-eleverne i:
OBU (Ordblinde-undervisning):
Timerne er et supplement til danskundervisningen. Formålet med undervisningen er, at gøre eleverne bevidst om deres egne udfordringer og holde dem orienteret om de platforme, der hele tiden udvikles til at støtte og afhjælpe ordblinde.
Synopsis-ugen
I januar fokuserer eleverne på mundtlig dansk. I løbet af ugen skal de udarbejde en synopsis og til en "prøve-prøve", sådan at de er godt klædt på til når det bliver alvor til de mundtlige prøver til sommer.
Køkkenhold:
Alle skolens elever har tjans i skolens køkken. En uge, tre gange årligt er eleverne i køkkenet. Eleverne undervises i madlavning, køkkenhygiejne, rengøring osv. af skolens tre køkkenlærere. Formålet med køkkentjansen er at give eleverne kendskab til hvordan man arbejder i et køkken; at kunne overskue en arbejdsproces og at kunne modtage en opgave og derefter løse den fornuftigt.