Som det fremgår stoppede 4 elever inden for de første par uger. Det er meget frustrerende for os, at vi ikke får lov til at arbejde med eleven inden familien tager beslutningen om at stoppe.
Det kan være en voldsom omvæltning at komme på efterskole. Især for vores elevgruppe kan eleverne føle sig fagligt presset, fordi de ikke kan fortsætte det uheldige mønster og de vaner, de ofte har med sig fra deres tidlige skoler (overspringshandlinger, at ”gemme sig blandt kammeraterne”, lange tissepauser osv.). Til vores store fortrydelse oplever vi ofte, at forældrene til disse børn giver for hurtigt op, og lader eleven bestemme, at efterskole alligevel ikke er noget for dem.
Når en elev (i dette skoleår to) efter blot en nat beslutter sig for, at efterskolelivet ikke er noget for dem – og hvor forældrene ikke mener at det er ”kampen værd” at fastholde deres barn her på skolen – så er der ikke meget at gøre.
Det er især frustrerende, fordi eleverne på en ordblinde-efterskole jo alle har et stort fagligt behov for at forbedre sig inden de skal ud og prøve kræfter med en ungdomsuddannelse – for slet ikke at tale om karakterkravet til erhvervsuddannelserne, hvor ca. 95 % af vores elevgruppe søger ind.
*disse elever er blevet sendt hjem af skolen. For de tre samlede handlede det om hashrygning på skolen. Skolen har en hashpolitik, som fremgår af vores hjemmeside. Vi har ikke den holdning, at hashrygning (eller andre overtrædelser af skolens regler) automatisk betyder hjemsendelse. Vi har med sårbare teenagere at gøre, og der kan være mange gode forklaringer på, at vi vælger at beholde en elev, som har overtrådt reglerne.
Overblik over valg af ungdomsuddannelse, skoleåret 2014-15
Antal elever som afsluttede skoleåret: 65
Eleverne er indmeldt på følgende ungdomsuddannelser/skoleforløb: