Send e-mail: klik her

Til ministeriet

Undervisningmiljøvurdering er foretaget tirsdag d. 11. november 2014. Klik her.

Vi tilbyder afgangsprøver i dansk og matematik til skolens 10. klasseelever. Undervisningen foregår på hold af 12-15 elever og med to lærere tilknyttet hver klasse. Vi forsøger dermed at give eleverne den specialundervisning som de har brug for, selvom der undervises efter pensum med henblik på afgangsprøven.

Skolens 8. og 9. klasser testes den første uge af skoleåret og indplaceres i dansk og matematik på 1 af 3 faglige niveauer. Her er holdstørrelsen 10-15 elever og med to lærere tilknyttet.

I engelsk undervises eleverne på 5 faglige niveauer med en lærer tilknyttet.

Til ministeriet

Her vil I kunne finde de mere uddybende beskrivelser af fagene.

Generelt om undervisningsstrukturen på Efterskolen Solbakken:

Eleverne testes i den første uge de er på skolen. På baggrund af disse tests inddeles eleverne på 5 hold i dansk, engelsk og matematik.

Eleverne undervises her på det faglige niveau, som de befinder sig på, og ikke nødvendigvis på det klasse-eller alderstrin, som de befinder sig på.

I de andre obligatoriske fag undervises eleverne på større hold. Det vil fremgå af de enkelte fagbeskrivelser.

Med udgangspunkt i efterskolernes formålsparagraf tilføres eleverne på forskellige måder livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i alle fagene.

Dansk

Mål for dansk på hold 1- 3: Vi ser fagene litteratur, drama, samling og de såkaldt onsdagstimer (se andetsteds på siden) som fag, der er med til at understøtte danskundervisningen.

Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder indenfor delområderne:

Det talte sprog

Ved samtaler, diskussioner m.m. på klassen skal den enkelte elev opnå tryghed til at fremføre og begrunde sine argumenter.

I løbet af året skal eleven:

fremlægge for klassen
samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper
udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser, lege og eksperimenter
præsentere en længere mundtlig fremstilling, f.eks. fortælling, redegørelse eller foredrag
tage notater
referere, argumentere, dokumentere og begrunde
fremlægge projekt

Det skrevne sprog - læse

Eleven skal lære:

at læse selvstændigt
at læse med specifikke formål
at vælge læsemåde/læsestrategi i forhold til læseformål, teksttype og genre
at genfortælle, referere og resumere
at forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse
om kompenserende strategier, bl.a. CD-Ord
om forskellige genretyper

Det skrevne sprog - skrive

Eleven skal blive bedre til:

kommunikere via skrift
benytte kompenserende hjælpemidler, bl.a. CD-Ord
indsamle og organisere stof til egne tekster
disponere og organisere både kortere og længere tekster
skrived i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer
anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed
stave korret evt. ved brug af det fonematiske og morfematiske system
anvende korrekt tegnsætning i egne tekster
anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler
anvende forskellige funktioner i tekstbehandling og præsentationsprogrammer
skrive hurtigt og hensigstmæssigt på computer
arbejde med projektlignende opgaver
arbejde med geografi, lokalt og globalt

Sprog, litteratur og kommunikation

Eleven skal:

have oplevelser ved at læse, lytte og diskutere
arbejde med litteratur
undersøge og vurdere kommunikationsforhold, herunder massekommunikation, kommunikationsformer og mediebegrebet
beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled
iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler
undersøge og beskrive sproglige udtryk og forhold, f.eks. regionalt, socialt og alderbestemt variation i sproiget, sprogets udvikling, sprogslægtskab og etymologi
undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse
undersøge litterære sammenhænge, f.eks. perioder, forfatterskab, genre, tema og motiv
analysere, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning og miljøbeskrivelse, handlingsforløb og - elementer, synsvinkel, fortællerrrolle, komposition og fremstillingsformer og sproglig udtryk
benytte bibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser.

Matematik

Mål for matematik på hold 1-3: Undervisningen skal lede hen imod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med:

Tal og algebra

arbejde undersøgende, især med optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse
benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning
benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af areal og rumfang samt eksempler på formler vedrørende forhold i omverdenen (f.eks. BMI-indeks)
kende og anvende procentbegrebet
regne med brøker og anvende dem i naturlige sammenhænge, de optræder i

Arbejde med geometri

kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber
fremstille forskellige geometriske tegninger
benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed
kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flader og rum
kende og anvende målestoksforhold
udføre enkle geometriske beregninger

Praktisk anvendt matematik

at arbejde med økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger
at foretage renteberegninger, f.eks. med tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb
at benytte procentbegrebet i mange forskellige sammenhænge (udvidelse, rabat, blandingsforhold i væsker)
arbejde med statiske beskrivelser af indsamlet data, nedbørsforhold, vælgertilslutning, forbrugsvaner og energiforbrug
fremstille og aflæse tekniske tegninger (målestoksforhold)
omskrive opskrifter (forholdstalsberegning)
kommunikation og problemløsning
samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsning af matematiske problemstillinger

Engelsk

Mål med engelsk: at undervisningen skal lede frem imod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:

Kommunikative færdigheder

lytte, f.eks. til engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunkationsmiddel
referere, fremlægge, holde foredrag, deltage i samtaler på engelsk
læse og bearbejde forskellige typer af tekster, f.eks. nyhedstekster, reklamer, noveller, digte og sangtekster

Sprog og sprogbrug

kende forskelle på tale-og skriftsprog
læse synonymer, faste vendinger og omskrivninger
skelne mellem britiske og amerikansk udtale
få indsigt i centrale grammatiske områder, f.eks. ordklasser, ordstilling, verdernes former og funktioner
få færdigheder i retsstavning
sprogtilegnelse
anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation
udnytte læse- og lyttestrategier i forbindelse med samtale, tekstarbejde og informationssøgning
anvende skriveprocessen og dens faser, f.esk. ved brug af computer
udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
benytte ordbøger, stavekontrol, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler
lave små mundtlige fremlæggelser og dramatiseringer
kultur- og samfundsforhold
stifte bekendtskab med skønlitteratur og avisartikler om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande
få aktuel viden om "ting der rør sig" i den engelsktalende verden
møde forskellige teksttyper fra musik-, teater og tv-verdenen

Drama, Leg og bevægelse

Struktur: alle eleverne undervises samtidig af 4 lærere i 2 lektioner à 45 min. om ugen.

I begyndelsen af året undervises alle eleverne i en stor gruppe. Efterhånden arbejdes der selvstændigt i mindre grupper med konkrete opgaver, der som regel fremføres for de øvrige.

I foråret er indlagt en dramauge. Hele ugen arbejdes der mod en færdig forestilling, hvor alle eleverne deltager som skuespillere. Der afsluttes med to forestillinger sidst på ugen.

Formål med faget: faget er en nødvendig del af danskundervisningen og i dramatimerne ønsket det at:

udvikle elevernes evne til at udtrykke sig såvel verbalt som kropsligt
gøre elevene bedre til at udtrykke oplevelser, tanker og følelser
øge elevernes selvtillid, så de bliver bedre til at samarbejde og turde agere i større grupper

Indhold

For at opnå dette formål arbejdes der med:

øvelser, der træner og øger opmærksomheden på forskellige udtryksformer, idet der både arbejdes med bevægelser, sanser, fantaasi og det verbale sprog
øvelser, hvor evnen til at kunne improvisere bliver trænet

kende og beskrive udvalgte organismer og deres tilpasning til forskellige livsbetingelser
kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution
beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde

Morgensamlinger, løb og fællestimer

Struktur: I skoleårets første og sidste perioder afvikles to ugentlige morgenløb og en morgensamling.

I de to andre perioder afvikles 3 gange morgensamling á 30 minutter med 1 lærere og den samlede elevflok. Disse morgensamlinger tager udgangspunkt i formålsparagraffen om at tilføre eleverne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Morgensamlingerne tager ofte udgangspunkt i morgennyhederne.

En morgensamling om ugen er dedikeret sang. Her deltager alle skolens elever samt to lærere.

Formålet er at give eleverne glæden ved at synge og kendskab til et blandet udvalg af danske og udenlandske sange.

Onsdage

Onsdagene er anderledes.

Indholdet af onsdagene har oftest det formål, at tilføre eleverne information - i bred forstand - om det samfund de lever i. Om onsdagen er der tid til at fordybe sig i et givent emne eller tema.

Det er også her vi arbejder med de fag, som vi ikke når i det daglige skema: geografi, historie og religion.

Derudover er der onsdage dedikeret til dansk og matematik.

Det er også om onsdagene at årets fire udflugter ligger. Disse kan være bundet op på det øvrige indhold, f.eks. er udflugten i efteråret ofte i relation til naturfagene, og udflugten i det tidlige forår en drama-udflugt.

Formål med morgensamlinger og onsdagene:

Undervisningen skal videreudvikle elevernes evne til at forklare og forstå de globale fænomener, der træder frem i hverdagen. Både de forhold man selv kan se og føle, men også de reportager man møder gennem medierne.

Slutmål:

Eleverne skal opnå forståelse for og viden om:

levevilkår forskellige steder på jorden
menneskeskabte miljøproblemer
klimatiske forhold lokalt og globalt
tidens globalisering
økonomiske sammenhænge nationalt og internationalt
interesseorganisationer i ind- og udland
byer og lande i ind- og udland
religiøse forskelligheder i det danske samfund

Endvidere skal eleverne opnå færdigheder i

informationssøgning i trykte medier
informationssøgning via nettet
brug af kort, globus, billedmateriale
iagttage og ræsonnere ud fra egne undersøgelser og oplevelser

Onsdage i skoleåret 2015-16:

26.8. IT og dansk

2.9. IT og dansk

16.9. Sundhed

23.9. Misbrug

21.10 Kompetencedag

28.19 Dreng/pigedag

4.11. Danskdag

11.11. Naturfag (10. kl.: VAU (Vejledning-arbejdsmarkedet-uddannelse)

18.11. Naturfag (10. kl.: brobygning)

25.11. Terminsprøver

9.12. Lejrforberedelse

16.12. Drama-udflugt

6.1. Naturfag

20.1. Naturfag (10. kl.: OSO)

3.2. Blå bog (gennemgang af skolens elever inden forældrekonsultationen)

10.2. Skrive ansøgninger/jobsamtaler fra 10.30 ellers alm. undervisning

24.2. Historie

2.3. Historie

2.3. Terminsprøver

9.3. Rengøringsprojekt

23.3. Påske og traditioner

30.3. Dramadag fra 11.30 ellers alm. undervisning

6.4. Dramadag fra 11.30 ellers alm. undervisning

20.4. Matematikdag

27.4. Medborgerskab

4.5. Medborgerskab

11.5. Dansktestdag

18.5. Matematikdag

30.5. Udflugt

1.6. Elevernes blå bog

15.6. Sportsdag

22.6 Udflugt

Køkken

Struktur: eleverne er inddelt i 10 hold med 6-7 elever. Hvert hold er i køkkenet i 3 uger (1 uge ad gangen jævnt fordelt hen over året), hvor det står for alt omkring køkkenet. I disse perioder er eleverne fritaget fra deres almindelige skema. Der er tre lærere tilknyttet køkkenundervisningen. De er alle både lærere og køkkenlærere (eller økonoma). Eleverne modtager undervisning mens de er i køkkenet.

Formålet med køkkenundervisningen er:

at give eleverne mulighed for at lære tilstrækkeligt til, at det vi spiser er spændende og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat
at bibringe eleverne en række praktiske og teoretiske kundskaber
at lære eleverne samarbejde og ansvarlighed
at lære eleverne at tage stilling til tilsætningsstoffer, halvfabrikata o. lign. i deres daglige kost
at lære elevene at behandle råvarer rigtigt - og tænke på ressoucerne, også i en global sammenhæng
at give eleverne et naturligt forhold til madlavning, så de også kan se dette som et rart samlingspunkt for familien

Indhold:

planlægning af arbejdsgange
praktisk kendskab til og vedligeholdelse af køkkenmaskiner og køkkenredskaber
korrekt opbevaring af varm og kold mad
bagning
istandgørelse og behandling af råvarer
forbrugervejledning og oplysning
energiudnyttelse og sparevejledning
læsning og multiplikation af opskrifter
rengøring og oprygning i køkkenet
anvende rengøringsrekvisitter og -midler
doseringsvejledning
hygiejne

Fysik/kemi

Struktur:

alle eleverne tildeles 8 timers undervisning i faget på hold bestående af 17 elever.

Derudover vil der i fællestimerne inddrages aktuelle begivenheder, således at emner som f.eks. solformørkelse, olieforurening og iltsvind i farvandene bliver omtalt og bearbejdet, når de er en del af indholdet i nyhedsmedierne.

Formål:

Undervisningen skal lede frem imod, at elevene har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til

benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen
eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apperater og produkter
gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning

Biologi

Struktur:

som i fysik/kemi. Formål: Undervisningen skal lede frem imod, at elevene har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

kende og beskrive udvalgte organismer og deres tilpasning til forskellige livsbetingelser
kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution
beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde

Historie

Struktur som naturfagene ovenfor. Formål: Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne opnår sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.

Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie
Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med forskellige historiske sammenhænge og problemstillinger, for at øge deres forståelse af liv og livsvilkår i andre tider, og forstå at sætte deres egen tid ind i denne kontekst
Give eleverne en forståelse af deres egen identitet, og hvordan denne identitet er skabt bl.a. igennem historien og den konsekvenser.

Derudover undervises eleverne også i historie via onsdagsfagene medborgerskab og i de to ugentlige samlinger, hvor eleverne igennem nyhedsudsendelser bliver gjort bekendt med den aktuelle samfundshistorie og verdenshistorie. Her søges også at skabe en forståelse for, at den samtid de lever i og de livsvilkår de har, er skabt af historien - og bliver skabt nu og her.

Idræt og Krop

Struktur: faget har to lektioner om ugen. Den ene lektion kaldes Idræt og er opdelt i 4 perioder, hvor eleverne kan vælge imellem flere forskellige idrætsdicipliner.

Den anden lektion kaldes Krop og her har eleverne mulighed for at vælge 3 forskellige aktiviteter - hver gældende for ca. en 1/3 af året.

Eleverne er inddelt i 4 hold og hvert hold vil således være på 10-20 elever, alt efter typen af aktivitet.

Indhold

Kroppen og dens muligheder

Der arbejdes med en tydelig kopling mellem teoretisk viden og indsigt på den ene side og fysisk kunnen på den anden.

Der er stadig fokus på elevernes eget initiativ og selvstændige håndtering og organisering af aktiviteter.

Eleverne skal lære at

perfektionere de tekniske færdigheder
vurdere og anvende forskellige egnede spilsystemer
gennemgå og instruere i forskellige idrætslige aktiviteter
vurdere og anvende sammenhængen mellem musik og bevægelse
sammensætte musik og bevægelse til egen koreografi
forberede og gennemføre forskellige opvarmningsforløb for hinanden
forberede og gennemføre orienteringsløb af forskellig sværhedsgrader
afprøve elektroniske hjælpemidler, f.eks. pulsur
vurdere forskellige konditionstest
yde enkel førstehjælp og skadesbehandling

Idrættens værdier

Hovedvægten lægges på elevernes evne og vilje til at acceptere og erkende styrker og kvaliteter hos sig selv og sætte det i forhold til gældende præstationer. Etiske og moralske spørgsmål er vigtige at få klarlagt og drøftet.

Endvidere fokuseres på elevernes lyst til og viden om fysisk aktivitet - og dette relateres til begrebet livskvalitet.

Eleverne skal arbejde med

afprøve og vurdere forskellige samarbejdsformer
afprøve forskellige motionsformer og idrætter
vurdere begreber som snyd, doping og fair play
skelne mellem konkurrenceidræt og motionsídræt

Rengøring

Eleverne bor på 6 boområder med henholdsvis 10, 11, 12 og 16 elever. Værelserne er indrettet til 1, 2 eller tre personer.

Til hvert boområde er tilknyttet to eller tre lærere, der i starten af skoleåret instruerer eleverne i rengøring af deres værelser, fællesområder, badeværelser, gange, kældre, have m.m..

Lærerne har resten af året tilsyn med, at rengøringen foregår ordentligt.

Skolens øvrige områder (klasselokaler, opholdsstue, gange og toiletter osv..) er opdelt i mindre områder, hvor 1-2 elever bliver ansvarlige for den daglige rengøring. Lærerne hjælper til med at organisere og føre tilsyn med arbejdet.

Rengøringen på boområderne finder sted, mens lærerne holder lærermøder. Det sker to gange om ugen og eleverne bliver efter endt arbejde tjekket af lærerne.