Til ministeriet
Undervisningmiljøvurdering er foretaget tirsdag d. 11. november 2014. Klik her.
Vi tilbyder afgangsprøver i dansk og matematik til skolens 10. klasseelever. Undervisningen foregår på hold af 12-15 elever og med to lærere tilknyttet hver klasse. Vi forsøger dermed at give eleverne den specialundervisning som de har brug for, selvom der undervises efter pensum med henblik på afgangsprøven.
Skolens 8. og 9. klasser testes den første uge af skoleåret og indplaceres i dansk og matematik på 1 af 3 faglige niveauer. Her er holdstørrelsen 10-15 elever og med to lærere tilknyttet.
I engelsk undervises eleverne på 5 faglige niveauer med en lærer tilknyttet.
Til ministeriet
Her vil I kunne finde de mere uddybende beskrivelser af fagene.
Generelt om undervisningsstrukturen på Efterskolen Solbakken:
Eleverne testes i den første uge de er på skolen. På baggrund af disse tests inddeles eleverne på 5 hold i dansk, engelsk og matematik.
Eleverne undervises her på det faglige niveau, som de befinder sig på, og ikke nødvendigvis på det klasse-eller alderstrin, som de befinder sig på.
I de andre obligatoriske fag undervises eleverne på større hold. Det vil fremgå af de enkelte fagbeskrivelser.
Med udgangspunkt i efterskolernes formålsparagraf tilføres eleverne på forskellige måder livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i alle fagene.
Dansk
Mål for dansk på hold 1- 3: Vi ser fagene litteratur, drama, samling og de såkaldt onsdagstimer (se andetsteds på siden) som fag, der er med til at understøtte danskundervisningen.
Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder indenfor delområderne:
Det talte sprog
Ved samtaler, diskussioner m.m. på klassen skal den enkelte elev opnå tryghed til at fremføre og begrunde sine argumenter.
I løbet af året skal eleven:
-
fremlægge for klassen
-
samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper
-
udforske og benytte sproget gennem samtale, øvelser, lege og eksperimenter
-
præsentere en længere mundtlig fremstilling, f.eks. fortælling, redegørelse eller foredrag
-
tage notater
-
referere, argumentere, dokumentere og begrunde
-
fremlægge projekt
Det skrevne sprog - læse
Eleven skal lære:
-
at læse selvstændigt
-
at læse med specifikke formål
-
at vælge læsemåde/læsestrategi i forhold til læseformål, teksttype og genre
-
at genfortælle, referere og resumere
-
at forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse
-
om kompenserende strategier, bl.a. CD-Ord
-
om forskellige genretyper
Det skrevne sprog - skrive
Eleven skal blive bedre til:
-
kommunikere via skrift
-
benytte kompenserende hjælpemidler, bl.a. CD-Ord
-
indsamle og organisere stof til egne tekster
-
disponere og organisere både kortere og længere tekster
-
skrived i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer
-
anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed
-
stave korret evt. ved brug af det fonematiske og morfematiske system
-
anvende korrekt tegnsætning i egne tekster
-
anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler
-
anvende forskellige funktioner i tekstbehandling og præsentationsprogrammer
-
skrive hurtigt og hensigstmæssigt på computer
-
arbejde med projektlignende opgaver
-
arbejde med geografi, lokalt og globalt
Sprog, litteratur og kommunikation
Eleven skal:
-
have oplevelser ved at læse, lytte og diskutere
-
arbejde med litteratur
-
undersøge og vurdere kommunikationsforhold, herunder massekommunikation, kommunikationsformer og mediebegrebet
-
beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled
-
iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout og andre grafiske virkemidler
-
undersøge og beskrive sproglige udtryk og forhold, f.eks. regionalt, socialt og alderbestemt variation i sproiget, sprogets udvikling, sprogslægtskab og etymologi
-
undersøge og vurdere samspillet mellem tekstens udsagn og læserens oplevelse
-
undersøge litterære sammenhænge, f.eks. perioder, forfatterskab, genre, tema og motiv
-
analysere, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning og miljøbeskrivelse, handlingsforløb og - elementer, synsvinkel, fortællerrrolle, komposition og fremstillingsformer og sproglig udtryk
-
benytte bibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser.
Matematik
Mål for matematik på hold 1-3: Undervisningen skal lede hen imod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at arbejde med:
Tal og algebra
-
arbejde undersøgende, især med optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse
-
benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger
-
anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning
-
benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af areal og rumfang samt eksempler på formler vedrørende forhold i omverdenen (f.eks. BMI-indeks)
-
kende og anvende procentbegrebet
-
regne med brøker og anvende dem i naturlige sammenhænge, de optræder i
Arbejde med geometri
-
kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber
-
fremstille forskellige geometriske tegninger
-
benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed
-
kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flader og rum
-
kende og anvende målestoksforhold
-
udføre enkle geometriske beregninger
Praktisk anvendt matematik
-
at arbejde med økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger
-
at foretage renteberegninger, f.eks. med tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb
-
at benytte procentbegrebet i mange forskellige sammenhænge (udvidelse, rabat, blandingsforhold i væsker)
-
arbejde med statiske beskrivelser af indsamlet data, nedbørsforhold, vælgertilslutning, forbrugsvaner og energiforbrug
-
fremstille og aflæse tekniske tegninger (målestoksforhold)
-
omskrive opskrifter (forholdstalsberegning)
-
kommunikation og problemløsning
-
samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik
-
veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsning af matematiske problemstillinger
Engelsk
Mål med engelsk: at undervisningen skal lede frem imod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:
Kommunikative færdigheder
-
lytte, f.eks. til engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunkationsmiddel
-
referere, fremlægge, holde foredrag, deltage i samtaler på engelsk
-
læse og bearbejde forskellige typer af tekster, f.eks. nyhedstekster, reklamer, noveller, digte og sangtekster
Sprog og sprogbrug
-
kende forskelle på tale-og skriftsprog
-
læse synonymer, faste vendinger og omskrivninger
-
skelne mellem britiske og amerikansk udtale
-
få indsigt i centrale grammatiske områder, f.eks. ordklasser, ordstilling, verdernes former og funktioner
-
få færdigheder i retsstavning
-
sprogtilegnelse
-
anvende strategier, der fremmer mundtlig kommunikation
-
udnytte læse- og lyttestrategier i forbindelse med samtale, tekstarbejde og informationssøgning
-
anvende skriveprocessen og dens faser, f.esk. ved brug af computer
-
udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation
-
benytte ordbøger, stavekontrol, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler
-
lave små mundtlige fremlæggelser og dramatiseringer
-
kultur- og samfundsforhold
-
stifte bekendtskab med skønlitteratur og avisartikler om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande
-
få aktuel viden om "ting der rør sig" i den engelsktalende verden
-
møde forskellige teksttyper fra musik-, teater og tv-verdenen
Drama, Leg og bevægelse
Struktur: alle eleverne undervises samtidig af 4 lærere i 2 lektioner à 45 min. om ugen.
I begyndelsen af året undervises alle eleverne i en stor gruppe. Efterhånden arbejdes der selvstændigt i mindre grupper med konkrete opgaver, der som regel fremføres for de øvrige.
I foråret er indlagt en dramauge. Hele ugen arbejdes der mod en færdig forestilling, hvor alle eleverne deltager som skuespillere. Der afsluttes med to forestillinger sidst på ugen.
Formål med faget: faget er en nødvendig del af danskundervisningen og i dramatimerne ønsket det at:
-
udvikle elevernes evne til at udtrykke sig såvel verbalt som kropsligt
-
gøre elevene bedre til at udtrykke oplevelser, tanker og følelser
-
øge elevernes selvtillid, så de bliver bedre til at samarbejde og turde agere i større grupper
Indhold
For at opnå dette formål arbejdes der med:
-
øvelser, der træner og øger opmærksomheden på forskellige udtryksformer, idet der både arbejdes med bevægelser, sanser, fantaasi og det verbale sprog
-
øvelser, hvor evnen til at kunne improvisere bliver trænet
-
kende og beskrive udvalgte organismer og deres tilpasning til forskellige livsbetingelser
-
kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
-
redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution
-
beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
-
kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
-
beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
-
artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde
Morgensamlinger, løb og fællestimer
Struktur: I skoleårets første og sidste perioder afvikles to ugentlige morgenløb og en morgensamling.
I de to andre perioder afvikles 3 gange morgensamling á 30 minutter med 1 lærere og den samlede elevflok. Disse morgensamlinger tager udgangspunkt i formålsparagraffen om at tilføre eleverne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
Morgensamlingerne tager ofte udgangspunkt i morgennyhederne.
En morgensamling om ugen er dedikeret sang. Her deltager alle skolens elever samt to lærere.
Formålet er at give eleverne glæden ved at synge og kendskab til et blandet udvalg af danske og udenlandske sange.
Onsdage
Onsdagene er anderledes.
Indholdet af onsdagene har oftest det formål, at tilføre eleverne information - i bred forstand - om det samfund de lever i. Om onsdagen er der tid til at fordybe sig i et givent emne eller tema.
Det er også her vi arbejder med de fag, som vi ikke når i det daglige skema: geografi, historie og religion.
Derudover er der onsdage dedikeret til dansk og matematik.
Det er også om onsdagene at årets fire udflugter ligger. Disse kan være bundet op på det øvrige indhold, f.eks. er udflugten i efteråret ofte i relation til naturfagene, og udflugten i det tidlige forår en drama-udflugt.
Formål med morgensamlinger og onsdagene:
Undervisningen skal videreudvikle elevernes evne til at forklare og forstå de globale fænomener, der træder frem i hverdagen. Både de forhold man selv kan se og føle, men også de reportager man møder gennem medierne.
Slutmål:
Eleverne skal opnå forståelse for og viden om:
-
levevilkår forskellige steder på jorden
-
menneskeskabte miljøproblemer
-
klimatiske forhold lokalt og globalt
-
tidens globalisering
-
økonomiske sammenhænge nationalt og internationalt
-
interesseorganisationer i ind- og udland
-
byer og lande i ind- og udland
-
religiøse forskelligheder i det danske samfund
Endvidere skal eleverne opnå færdigheder i
-
informationssøgning i trykte medier
-
informationssøgning via nettet
-
brug af kort, globus, billedmateriale
-
iagttage og ræsonnere ud fra egne undersøgelser og oplevelser
Onsdage i skoleåret 2015-16:
26.8. IT og dansk
2.9. IT og dansk
16.9. Sundhed
23.9. Misbrug
21.10 Kompetencedag
28.19 Dreng/pigedag
4.11. Danskdag
11.11. Naturfag (10. kl.: VAU (Vejledning-arbejdsmarkedet-uddannelse)
18.11. Naturfag (10. kl.: brobygning)
25.11. Terminsprøver
9.12. Lejrforberedelse
16.12. Drama-udflugt
6.1. Naturfag
20.1. Naturfag (10. kl.: OSO)
3.2. Blå bog (gennemgang af skolens elever inden forældrekonsultationen)
10.2. Skrive ansøgninger/jobsamtaler fra 10.30 ellers alm. undervisning
24.2. Historie
2.3. Historie
2.3. Terminsprøver
9.3. Rengøringsprojekt
23.3. Påske og traditioner
30.3. Dramadag fra 11.30 ellers alm. undervisning
6.4. Dramadag fra 11.30 ellers alm. undervisning
20.4. Matematikdag
27.4. Medborgerskab
4.5. Medborgerskab
11.5. Dansktestdag
18.5. Matematikdag
30.5. Udflugt
1.6. Elevernes blå bog
15.6. Sportsdag
22.6 Udflugt
Køkken
Struktur: eleverne er inddelt i 10 hold med 6-7 elever. Hvert hold er i køkkenet i 3 uger (1 uge ad gangen jævnt fordelt hen over året), hvor det står for alt omkring køkkenet. I disse perioder er eleverne fritaget fra deres almindelige skema. Der er tre lærere tilknyttet køkkenundervisningen. De er alle både lærere og køkkenlærere (eller økonoma). Eleverne modtager undervisning mens de er i køkkenet.
Formålet med køkkenundervisningen er:
-
at give eleverne mulighed for at lære tilstrækkeligt til, at det vi spiser er spændende og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat
-
at bibringe eleverne en række praktiske og teoretiske kundskaber
-
at lære eleverne samarbejde og ansvarlighed
-
at lære eleverne at tage stilling til tilsætningsstoffer, halvfabrikata o. lign. i deres daglige kost
-
at lære elevene at behandle råvarer rigtigt - og tænke på ressoucerne, også i en global sammenhæng
-
at give eleverne et naturligt forhold til madlavning, så de også kan se dette som et rart samlingspunkt for familien
Indhold:
-
planlægning af arbejdsgange
-
praktisk kendskab til og vedligeholdelse af køkkenmaskiner og køkkenredskaber
-
korrekt opbevaring af varm og kold mad
-
bagning
-
istandgørelse og behandling af råvarer
-
forbrugervejledning og oplysning
-
energiudnyttelse og sparevejledning
-
læsning og multiplikation af opskrifter
-
rengøring og oprygning i køkkenet
-
anvende rengøringsrekvisitter og -midler
-
doseringsvejledning
-
hygiejne
Fysik/kemi
Struktur:
alle eleverne tildeles 8 timers undervisning i faget på hold bestående af 17 elever.
Derudover vil der i fællestimerne inddrages aktuelle begivenheder, således at emner som f.eks. solformørkelse, olieforurening og iltsvind i farvandene bliver omtalt og bearbejdet, når de er en del af indholdet i nyhedsmedierne.
Formål:
Undervisningen skal lede frem imod, at elevene har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til
-
benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og hændelser
-
kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen
-
eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apperater og produkter
-
gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
Biologi
Struktur:
som i fysik/kemi. Formål: Undervisningen skal lede frem imod, at elevene har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
-
kende og beskrive udvalgte organismer og deres tilpasning til forskellige livsbetingelser
-
kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme
-
redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed og evolution
-
beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
-
kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets sundhed
-
beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
-
artsdannelse, livets udvikling og den biologiske mangfoldighed i et naturområde
Historie
Struktur som naturfagene ovenfor. Formål: Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne opnår sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.
- Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie
- Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med forskellige historiske sammenhænge og problemstillinger, for at øge deres forståelse af liv og livsvilkår i andre tider, og forstå at sætte deres egen tid ind i denne kontekst
- Give eleverne en forståelse af deres egen identitet, og hvordan denne identitet er skabt bl.a. igennem historien og den konsekvenser.
Derudover undervises eleverne også i historie via onsdagsfagene medborgerskab og i de to ugentlige samlinger, hvor eleverne igennem nyhedsudsendelser bliver gjort bekendt med den aktuelle samfundshistorie og verdenshistorie. Her søges også at skabe en forståelse for, at den samtid de lever i og de livsvilkår de har, er skabt af historien - og bliver skabt nu og her.
Idræt og Krop
Struktur: faget har to lektioner om ugen. Den ene lektion kaldes Idræt og er opdelt i 4 perioder, hvor eleverne kan vælge imellem flere forskellige idrætsdicipliner.
Den anden lektion kaldes Krop og her har eleverne mulighed for at vælge 3 forskellige aktiviteter - hver gældende for ca. en 1/3 af året.
Eleverne er inddelt i 4 hold og hvert hold vil således være på 10-20 elever, alt efter typen af aktivitet.
Indhold
Kroppen og dens muligheder
Der arbejdes med en tydelig kopling mellem teoretisk viden og indsigt på den ene side og fysisk kunnen på den anden.
Der er stadig fokus på elevernes eget initiativ og selvstændige håndtering og organisering af aktiviteter.
Eleverne skal lære at
-
perfektionere de tekniske færdigheder
-
vurdere og anvende forskellige egnede spilsystemer
-
gennemgå og instruere i forskellige idrætslige aktiviteter
-
vurdere og anvende sammenhængen mellem musik og bevægelse
-
sammensætte musik og bevægelse til egen koreografi
-
forberede og gennemføre forskellige opvarmningsforløb for hinanden
-
forberede og gennemføre orienteringsløb af forskellig sværhedsgrader
-
afprøve elektroniske hjælpemidler, f.eks. pulsur
-
vurdere forskellige konditionstest
-
yde enkel førstehjælp og skadesbehandling
Idrættens værdier
Hovedvægten lægges på elevernes evne og vilje til at acceptere og erkende styrker og kvaliteter hos sig selv og sætte det i forhold til gældende præstationer. Etiske og moralske spørgsmål er vigtige at få klarlagt og drøftet.
Endvidere fokuseres på elevernes lyst til og viden om fysisk aktivitet - og dette relateres til begrebet livskvalitet.
Eleverne skal arbejde med
-
afprøve og vurdere forskellige samarbejdsformer
-
afprøve forskellige motionsformer og idrætter
-
vurdere begreber som snyd, doping og fair play
-
skelne mellem konkurrenceidræt og motionsídræt
Rengøring
Eleverne bor på 6 boområder med henholdsvis 10, 11, 12 og 16 elever. Værelserne er indrettet til 1, 2 eller tre personer.
Til hvert boområde er tilknyttet to eller tre lærere, der i starten af skoleåret instruerer eleverne i rengøring af deres værelser, fællesområder, badeværelser, gange, kældre, have m.m..
Lærerne har resten af året tilsyn med, at rengøringen foregår ordentligt.
Skolens øvrige områder (klasselokaler, opholdsstue, gange og toiletter osv..) er opdelt i mindre områder, hvor 1-2 elever bliver ansvarlige for den daglige rengøring. Lærerne hjælper til med at organisere og føre tilsyn med arbejdet.
Rengøringen på boområderne finder sted, mens lærerne holder lærermøder. Det sker to gange om ugen og eleverne bliver efter endt arbejde tjekket af lærerne.